Spring til indhold

Rosarium Uetersen slyngrose eller opstammet rose

  • af

Denne dejlige rose har de skønneste små fyldte blomster, som den velvilligt blomstre med fra juni til frosten sætter ind. Det er oprindeligt en klatrerose som også fås som opstammet, det er den udgave jeg har.

Rosarium Uetersen har en skøn farve som er dyb pink eller rosa, den dufter svagt men skønt.

Denne dejlige Rosarium Uetersen - danner skønne klaser med blomster

Roserne sidder i de skønneste klaser, som giver hele rosen et dejligt præg med mange dejlige blomster på én gang. Jeg har selv rosen  som en opstammet model og den kan jeg varmt anbefale, fordi den får et hængende præg og virkelig kommer til at ligne et hængende rosentræ. Jeg har den til at stå ud til vejen, det gør at rigtig mange ser den og siger at den er flot hele sæsonen.

Flot hængende vækst på en opstammet Rosarium Uetersen

Den hængende vækst ses endog meget tydelig her på billedet og samtidig hvordan roserne sidder i klaser som på en buketrose.

Rosarium uetersen opstammet

Her kan du tydeligt se, at det med at have en anden pink rose i bunden, ikke virkede særlig godt fordi de kom til at nå hinanden. I efteråret 2009 flyttede jeg rosen Lillian Austin ind mellem de andre roser i indgangspartiet, som slet ikke er lavet på dette tidspunkt – der mangler vores flotte høje blomstertårne hvor Pennylane klatrerosen vokser op ad. Så vi har renoveret dette bed og i år skal jeg nok tage nogle ny billeder så du har mulighed for at se hvordan det tager sig rigtig godt ud 🙂

Rosarium Uetersen er også en meget stor rosenhave der ligger i byen Uetersen, i Schleswig-Holstein Tyskland, den er helt sikkert et besøg værd med mere en 35.000 roser rundt om i haven. God fornøjelse hvis du tager en tur til Uetersen.

skøn og aldeles smuk rose - Rosarium Uetersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.