Denne fredags rose blev til en søndags rose grundet ferie 🙂 håber i bærer over med mig og nyder rosen!
Ugens rose er en meget karakteristisk engelsk rose med ægte gammelrose-duft; den blomstrer villigt fra juni til frosten tager de skønne blomster og gemmer dem for en stund, til solen atter lader sine varme stråler vise os at der stadig er liv efter en lang kold vinter. Gertrud Jekyll er skøn i farven, som er varmt lyserød med ægte gammelrose form. Den dufter helt utrolig dejligt, omend meget stærkt. Knopperne er så fine og små at man har svært ved at forestille sig at de udvikler sig til denne flotte store gammelrose formede rose.
Den vokser rigtig godt og er en meget sund rose, som skyder med meget oprette grene og kan bruges som en klatrerose hvis man har lyst til dette. Min vil i efteråret blive flyttet over til en bred rosenbue. Den er min mand ved at lave i stål og træ. Her har jeg tænkt at den skal stå sammen med en anden rose som kun er sommerblomstrende.
Gertrud Jekyll er god at bruge til rosengelé, da den er meget parfumeret og giver en fin smag. De fleste roser der kan bruges til rosengelé er røde eller orange/gule.
Der er få roser der kommer på højde med Gertrud Jekyll hvad angår duften, og ved udtræk af essentielle olier til parfume. Der er kun en anden engelsk rose, der kommer næsten på højde med den og det er Evelyn, som har Gertrud Jekyll som en af sine forældre, så det er ikke så underligt at Evelyn rosen kommer derop ad i duften.
Ja! Det gør den og den blomstre meget villigt og med mange blomster, hvis altså den får alt den gødning en rose bør have.
Den skal have godning fra sidst i marts og frem ti 1. juli enten en gang om måneden eller hver 14. dag og det skal være kvælstof holddigt, af en slag – og i efteråret er det rigtig godt at given den godt med hestemøg eller andet organisk materiale det kan hjælpe den. så får du sunde og gode roser der virkelig blomstre og det er anstrengelserne værd… 😉
vil det sige at den regenererer, altså kommer igen efter afblomstring samme sommer? m.v.h.