Hun er en af de skønnest og mest lækre Engelske roser, som du kan finde og dyrke i din have, i hvertfald hvis du ser på den enkelte blomst,
ja jeg synes billederne taler for sig selv – du kan næsten dufte hende og hendes dejlige charmerende blide gammel rosen duft, når du ser billederne af hende.
Eglantyne har en delikat lys rosa nuance der blegner mod randen af rosenbladene til næsten rosahvid, til sidst i udspringet skifter hun farve til cremehvid.
Eglantyne har den helt perfekte form vokser lidt mere opret, end mange andre engelske roser. Denne dejlige rose fås som opstammet og som alm. rosenbusk, jeg har købt denne dejlige rose som en opstammet model og den giver mig mange dejlige blomster hvert år.
Dog har hun en svaghed og det er at hun er modtagelig for skimmel og rust så derfor er hun nødt til at få en omgang eller 3 med Baymat Ultra mod svampesygdomme hvert år, men så blomstre hun også med de skønneste roser hele sæsonen.
Eglantyne er opkaldt efter den Engelske Shropshire Lady, der efter 1. verdens krig oprettede den engelske “Save the children fond”
Du kan da slet ikke være i tvivl om du selv skal have denne dejlige og skønne rose, hvis du skal lave dig et rosenbed, hun er en must have 🙂
Selv David Austin har Eglantyne som en af sine favoritroser.
Ja det er virkelig en skøn rose som jeg nyder at “stikke” næsen helt ned i, og ind imellem når jeg nænner det, at tage en enkelt eller to ind i stuen, hvor den skønneste duft breder sig.
Ih tak skal I have, for de pæne ord 🙂
Jeg har her på bloggen før skrevet om hvordan vi har anlagt vores rosenbed på den sandede jord her i Nordjylland. Det kræver lige lidt ekstra men det kan virkelig godt betale sig, for den glæde det så bringer til gængæld er jo ubeskrivelig.
Ja, der er rigtig mange skønne roser. Men Eglantyne er en af de smukkeste og mest carmerende. Den går man aldrig fejl af!
Ja, Eglantyne er en af mange spændende Engelske roser. Om de engelske roser er der jo blevet sagt at de er en kombination af de historiske rosers duft og de moderne rosers blomsterlængde og sundhed. Jeg har erfaret at hvis man virkelig gør noget ud af plantehullet ved plantning og selvfølgelig almen rosenpleje så vil man også blive belønnet med en dejlig duftende blomstring efterfølgende.
Smukke, smukke billeder, som får en til drømme om sommeren.