Endnu en engelsk skønhed fra David Austin roses, jamen jeg kan ikke gøre for det, men jeg er håbløst romantisk og er vild med roserne fra denne forædler.
Evelyn er en ny rose her i mit rosenbed og derfor kender jeg hende ikke så godt endnu, men det jeg har set er kun godt og jeg er meget glad for hendes måde at blomstre på og hendes utroligt dejlige duft.
Denne duft har endda lagt navn til en parfume fra Crabtree & Evelyn, som har udviklet parfumen ud fra Evelyn rosen og brugt den som deres signatur rose.
Evelyn har udover sin dejlige duft en helt fantastisk farvesammensætning som gør hende til en god rose at sætte sammen med andre både gule og lyserøde roser. Først på sæsonen er hun glødende abrikos og gul i sine farver hvor hun som på billedet her i det begyndende efterår er mere lyserød i farven. Formen kan også variere fra den ene udsprungne blomst til den anden, det gør at den er meget meget smuk og alsidig i et rosenbed.
Evelyn er søsterrose til roserne Jayne Austin og Sweet Juliet, dog med en kortere vækst og mere rigt blomstrende end disse to roser.
Virkelig en rose jeg er meget glad for at have købt til rosenbedet her i foråret på Svennum Planteskole.
Tak skal du have Christina :o)
Tak tak for roserne til mine roser Fru. Krull
Halløjsa.
Ikke noget at sige til, at man bliver helt forelsket i disse!
Hvor er de dog pragtfulde, man bliver i så skønt et humør! Jeg sender roser til dine roser 🙂
Blomstrende Hilsner
Fru. Krull
Hvor er dine roser altså bare flotte ;o)
Du må virkelig have ‘grønne’ fingre