Cobaea Scandens eller klokkeranke, er en meget livliv og frodigt voksende klatreplante. Den er virkelig skøn med sine smukke blomster og frøstande senere på året.
//reklame
Klokkeranke – Cobaea Scandens har de smukkeste klokkeformede blå blomster med store gul-orange støvdragere.
Den enkelte blomst er stor og flot klokkeformet ca. 5 – 10 cm lang. Det er især nu i oktober du kan nyde frugterne af dine anstrengelser tidligere på året. Hvor du såede den og ventede og ventede på at se de små spirer i din vindueskarm… Det kan tage fra 14 dage til 1 måned inden de små spirer endelig viser sig. Så tålmodighed er en dyd når man vil se de store smukke klokkeformede blomster fra en Klokkeranke – Cobaea Scandens, og det smukke rødgrønne løv. Frø til Klokkeranke – Cobaea Scandens kan købes her
Såning og forspiring tidligt i februar / marts
Denne sommerklatreplante er noget af en langsom starter… Den skal hives i ørerne, trækkes i og den skal helst sås tidligt inden døre. Den kan ikke spire direkte på friland i Danmark, da vores sæson er for kort og foråret for koldt. Det vil gavne at lægge frøene i lunkent vand inden de bliver sået. Jeg har flere steder set at frøene skal sættes på højkant når de sås…. Det er min erfaring, at det er frøene ligeglade med, bare de er dækket af jord. Tror heller ikke de bliver sat på højkant af nogen i naturen… 😉
Dog kan en god lun radiator og lys vindueskarm være en rigtigt god ting, da Klokkeranke – Cobaea Scandens elsker varme. Så kan de 2 ting kombineres er det perfekt, det reducerer spiringstiden. Jeg har tidligere sat dem til forspiring i vores stue, i vindueskarmen, over en radiator og det har Klokkeranke – Cobaea Scandens elsket.
Senere når frøet er kommet med de første kimblade og har sat de først blade, har jeg, for at få dem mere busket, knebet over det 2. bladpar. Du kan fortsætte med at knibe, for at få en mere busket og forgrenet form. Den bliver rigtig flot af det og selv den lille plante kan sagtens klare det. Den har mod på livet og kaldes også for Klatretyven, fordi den er så frodig og voksevillig.
Her kan du købe plugboks til forspiring af frø
Ompotning og akklimatisering
På et tidspunkt bliver din plante for stor til at stå i din vindueskarm, og så skal den pottes om. Når du potter om, kan du sagtens sætte flere planter sammen i en stor potte. Det har jeg gjort tit og det gør, for mit vedkommende, plantearbejdet nemmere. De kan sagtens plantes 3 sammen for at få en god frodighed. Det klæder Klokkeranke – Cobaea Scandens at blive plantet tæt på denne måde.
Det er en rigtig god ting at have en sted ude i haven, gerne drivhus eller i dit hus, hvor den kan stå og vænne sig til at komme ud i den barske verden, ude i haven. Jeg har altid brugt mit drivhus til at få planterne akklimatiseret og det virker rigtig fint. Den skal først i jorden NÅR risikoen for frost er HELT ovre ellers dør planten simpelthen.
Blomsten er noget for sig, bedst som du tror, yes nu kommer den smukke blå klokke og springer ud…!?!
Så er den hvid eller grønhvid… jamen tænker du sikkert var den ikke blå… Jo jo det er den, når det springer helt ud og så bliver den blå.
Så skal du bare lige se hvordan denne skønhed tager sig ud
Nu skal du så bare se hvor frodig og klatrende den kan blive. Den skal nok give dig valuta for alt dit venten. Den er smuk lige fra udspring til forfald… Ønsker du frø af din egen Klokkeranke – Cobaea Scandens, så kan du lege bi/flagermus med en vatpind og blive selvforsynende med frø. Det har jeg været siden det første brev frø…
Du kan også overvintre den frostfrit, hvis du har den i en krukke og mulighed for at sætte krukken frostfrit.
Er du også blevet inspireret til at forsøge dig med denne skønne klatreplante så kan du købe frø her .
for at forspire dine frø er det godt at bruge en plugboks der kan købes her
Her kan du se flere eksempler på Klokkeranker – Cobaea Scendens
Vi har set Klokkeranker – Cobaea Scandens på Egeskov Slot